Send linket til app

Rend og hop med Ida


4.0 ( 8240 ratings )
Sundhed & Fitness Uddannelse
Forfatter: OK Monkey
Gratis

Børn med veludviklede motoriske færdigheder opnår større trivsel i form af fysisk, psykisk og social sundhed. Børn der har en sikker motorik har ligeledes et bedre fundament for indlæring og for at indgå i sociale fællesskaber, da børnene ikke skal koncentrere sig om kropslige begrænsninger og bruge energi på kroppens funktioner.

For at opnå en sikker motorik, kræver det at børn er aktive, øver sig og bliver stimuleret til alsidige bevægelser. Materialet Rend og hop med Ida består af et bokssæt med øvelseskort og en App, og er en hjælp til at igangsætte motorisk aktivitet for ½-3 årige, så de primære reflekser stimuleres og motorikken styrkes. Øvelseskortene og App´en kan anvendes af forældre, dagplejere, børnepassere, vuggestuepersonale og andre der arbejder med børn fra ½-3 år.

Rend og hop med Ida er en del af bevægelseskonceptet Rend og hop med Oliver, som sætter fokus på børns motoriske udvikling gennem kurser, inspirationsmateriale og events. Konceptet er et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, Nordea-fonden og KFUMs Idrætsforbund. Du kan læse mere om konceptet på www.rendoghop.dk